fredag den 31. august 2012

Vinder af vores Katvig konkurrence...

Så er klokken passeret 12.00 og vinderen er udtrukket. Interessen har været helt enorm for at vinde det lækre Kavig overtøj.

Den heldige vinder er udtrukket blandt de mange svar vi har fået på mail og her på bloggen:

Tillykke til Lone Brogaard, som har ønsket sig et todelt pige skisæt. Lone er kontaktet direkte via mail.

Ha' en rigtig dejlig weekend:)



mandag den 27. august 2012

Katvig konkurrence - vind vinterovertøj

Denne vinter kan du få fingrene i et sæt af Katvigs lækre recycled Outerwear. Outerwearlinien er fremstillet af noget så specielt som plastikflasker - Jep den er god nok og helt genialt, super lækkert vintertøj hvor der er tænkt på miljøet ud over det sædvanlige.

Serien er gennemtestet, både af Katvig selv, men også af dem, der virkelig ved hvad det drejer sig om, børn og forældre. Sidste år havde vi faktisk en Hoppeloppe kunde med i testpanelet:)

Kollektionen består af flyverdragter i junior og babymodel, samt to-delt skisæt. Så mange fede detaljer og gennemført lækkert design. Tøjet er fuldt funktionelt med vandsøjletryk på 10.000 mm, og er klar til leg i både kulde og vand.

For at deltage i konkurrencen skal du gætte hvor mange plastik flasker der går på et stykke overtøj fra Outerwear serien. Svaret kan du finde ved at klikke på nedenstående link.

http://www.youtube.com/watch?v=HVrGA4X1ZEM

Svaret skal skrives under kommentarer, sammen med navn og mail samt ønske om sæt eller flyverdragt model samt størrelse og køn.

Konkurrencen slutter fredag kl 12.00, resultatet kan ses her samt på vores facebook side.




onsdag den 15. august 2012

Mor er den bedste i verden

Og derfor har hun da ikke snydes for en ny lækker jakke til efterår og vinter. Danefæ er netop nu ved at levere deres lækre AW12 kollektion. Der er kommet masser af nyt til både baby og junior, meget helt op størrelse 12 år. Og i dag midt i 25 graders varme (læs 35 i butikken, sådan føltes det ihvertfald) kom første drop af deres vinter overtøj ind ad døren. Denne sending var spækket med lækre pige jakker i str 1 til 12 år, samt jakker til mor både i regn og vinter modeller. Prikker og striber, fedt kontrast foer og tøsede lynlåse. Der er bestemt ikke sparet på detaljerne. Så der er rig mulighed for at få mor og datter til at tage sig godt ud i lækker og samtidig fuldt ud funktionelt overtøj - ren win/win :)

fredag den 10. august 2012

Ikea møder Hollys og lidt maling



Nogen mennesker har det bare i sig... En af dem er en af vores skønne kunder, som bare er velsignet af en kreativitet, som vi andre slet ikke har i os, og heller ikke den tålmodighed det kræver at føre den ud i livet. VI har længe snakket om hvad vi skulle gøre ved vores grimme gamle Ikea skammel, men ingen af os har haft mod på at gå i krig med bæstet, men se nu bare hvordan det gik, da vi satte Stine på sagen.
Vi er lykkelige for resultatet, døm selv:



AW12

Hold nu helt op, det er slet ikke til at forstå, hver eneste dag kommer der nye varer, og hver gang en ny kasse bliver lukket op siger vi; Neeeeeje, og ihhhh og åhhhh. Begejstringen er bestemt til at få øje på. Der er så  mange skønne nyheder, og allerede nu er der godt gang i salget. Mange mangler nyt til skole-, børnehave- eller dagplejestart, mens andre gerne vil sikre sig en af de lækre anorakker eller flyverdragter, som netop er landet i butikken fra Miniature og Reima.
Jeg vil ikke trætte Jer med at remse alle mærker med nye varer op, blot sige, hold da op der er meget lækkert.




Ellers er tiden de sidste par uger, ud over ferie :) gået med at få flyttet lidt om i butikken, og mandag havde vi endda besøg af Noa Noa, som lavede det fedeste vindue til os, skønt med nye kreative tanker og inspiration.

Næste gang vi skal ha' lavet vindue, får vi besøg af et helt andet mærke, vil ikke endnu afsløre hvem der kommer forbi og laver oplæg, men I er velkommen til at give et bud...


Sebra


Hæklede rangler, dukker og tæpper. Grafisk retro print. Metalkasser og melamin. Lilla og petrol. Egentlig ikke særlig avanceret, men hold op hvor det virker. Vi har fået nye varer fra Sebra, og vi elsker det. Sebra kan bare noget med at lave tingene gennemførte med forholdsvis enkle kneb, nogle af deres designs har kørt i flere sæsoner og er stadig lige populære, ugler og racerbiler er bare i høj kurs. En af de ting vi synes er så fede ved Sebra er, at de appellerer til både børn og voksne. det enkle stilrene design med et barnligt islæt fanger bare, og allerede nu har mange børn været henne og kramme elefanter og dukker, og forældrene er ligeledes begejstrede. Tag et kig på nyhederne her, som i virkeligheden bare tager sig endnu bedre ud.