tirsdag den 26. juni 2012

Æbler, Vikinger og Aber

Hos Hoppeloppe er vi tre kvinder i vores bedste alder. Tilsammen har vi 6 skønne unger i alderen 1 til 8 år. De er naturligvis alle underlagt vores store passion for lækkert børnetøj, og fungerer til tider som små omvandrende reklamesøjler :) Til fastelavn i år, ville en kammerat i børnehaven klædes ud som min søn... i Ej Sikke Lej tøj :D
Forleden dag lå min selv samme søn, Noah, 5 år og filosoferede over tilværelsen under sofabordet efter en lang dag i børneren.... Lige i øjeblikket er han meget optaget af valget af skoletaske, til han starter på sit nye skolehold efter ferien. Vi har været alt omkring, Lego police, Lego Ninjago, Angry Birds og sågar en krokodille trolley, men men men, vinderen er blevet Småfolks skoletaske samt penalhus (det store naturligvis) i navy med blå æbler. Begrundelsen er enkel; Det er den eneste taske der matcher hans badebukser og sengetøj. Efter en tænkepause over alle disse matchende æbler udbryder han; I er da i grunden ret vilde med vikinger, æbler og aber nede i butikken, og det passer jo perfekt, for det er jeg også! (I wonder why?!?)
Der er ihvertfald ingen tvivl om, at han sværger til Småfolks æble og dyreprint, samt Danefæs seje vikinger. Meget modebevidst barn, ingen tvivl om det, og moren elsker det :)

mandag den 25. juni 2012

Hvad synes I?

Kender i det hollandske mærke Retour? Et super fint mærke, som laver tøj til børn og teens i alderen 2-16 år. Vi har taget et par billeder fra kollektionen, og kunne godt tænke os at høre Jeres mening om mærket. Prisniveauet ligger lidt over middel. Jeans koster fra 399,- - 499,- og t-shirts ligger til omkring 269,- Kvalitet og design er efter vores mening super lækkert, især på jeansene er de skarpe, men hvad siger I? er det et mærke I kunne finde på at købe, og i såfald til hvilket køn og alder? Synes I det minder for meget om vores andre mærker, f.eks Levis, Kulör og Petrol? Sidst men ikke mindst, er der andre mærker I ellers kunne tænke Jer at se i butikken i fremtiden?

Det var mange spørgsmål, det er vi godt klar over, men vi lever trods alt af vores kunder, og derfor er det vigtigt for os at høre Jeres meninger om den slags.



fredag den 22. juni 2012

Fodbold EM

Selvom, det er slut for Danmark ved EM, er der stadig mulighed for at få fat på en af de fine fodbold t-shirts fra Småfolk eller Danefæ

Latenight med hjemmebag


Det er da ingen sag at have Loppetjansen fra 9.00 til 23.00, når solen skinner, udsalget er skudt i gang, kunderne er glade og uventet hjemmebag dukker op :) Ingen forstår da at forkæle som Mor, og når hun pludselig træder ind ad døren med nybagt rabarber tærte og kaffekurv, er der glæde i Loppebiksen.

mandag den 18. juni 2012

Spar20bogen

Er der nogen af Jer der kender Spar20bogen? Havde I den måske sidste år, eller endnu bedre; I har fået fingre i et af de flotte eksemplarer i år. Hvis du sidder spejlblank og tænker, hvad fabler de nu om, lopperne, giver vi gerne en uddybende forklaring...
Spar20bogen, består i alt sin enkelthed af en bog med 60 butikker, som alle giver 20% på et enkelt køb. Butikkerne er nogenlunde fordelt ligeligt mellem Silkeborg og Viborg.
Alle butikker i bogen har en side, med plads til dato og stempel, når så man beslutter sig for at bruge bogen i en butik, tager man bogen med og får 20% på hele købet, denne ene gang, gælder dog ikke nedsatte varer. Det kan man så gøre i alle 60 butikker, én gang pr butik, i perioden 15. maj 2012 til 15. maj 2013. Bogen kan købes bl.a. hos os, i Hoppeloppe, men man skal skynde sig, der findes kun knap 2000 bøger, fordelt på de medvirkende butikker. Prisen er 250,-, men de er skam også godt givet ud, hvis man tænker på 20% på f.eks vintertøj og sko, julegave indkøb i Legekæden, eller en ny cykel eller briller. Der er masser af muligheder for indkøb til hele familien. Så kig forbi, og få fingre i et eksemplar af bogen, før din nabo :)

Give away

Så sætter vi for alvor igang på Hoppeloppe bloggen, og da vi har så meget at fejre, vil vi gerne gøre med en GIVE AWAY. Vi har nemlig flere nyheder på tapetet end vores nye blog....

Vi har også fået en sprit ny gammel nyhed i butikken, eller rettere, den er lige på trapperne, der går nemlig lige nogle dage endnu før den lander i butikken. 
Det helt fantastiske Sove Trine Sengetøj fra Night and Day, måske nogen af jer kan huske det fra jeres egen barndom :)
Vi får det i fire fantastiske farver blå, brun, gul og lilla. Sættet fås i baby, junior og voksen og  er øko-tex 100 certificeret.

For at deltage i vores give away med det skønne sengetøj, skal man tilmelde sig som fast læser på bloggen, vil du have endnu større chance for at vinde, skal du udover at tilmelde dig vores læserskare, tilføje os i din blogroll, på den måde får du tre ekstra lodder. Give awayen løber frem til d.2. juli, hvor vi trækker den heldige vinder... 







onsdag den 13. juni 2012

UDSALG

Så er starten gået til vores store sommer udsalg. I første omgang kun på nettet, Hoppeloppe.dk, men er du fra Silkeborg eller omegn, er du naturligvis velkommen til at vælge afhentning i butikken. Håber vi ses :)

mandag den 11. juni 2012

Så sker det snart!

Så er der snart en spændende nyhed på shoppen.... og selvfølgelig bliver den en del af en give away herinde, så I kan godt glæde jer, Vi trækker lod blandt alle vores faste læsere. Så for Jer der ikke allerede er tilmeldt, skynd Jer, og del endelig vores blog med andre, det giver et ekstra lod i puljen :)