onsdag den 19. december 2012

Glædelig jul

Selvom sneen efterhånden er ved at være smeltet rundt omkring og minusgraderne er blevet til plus, er det ganske vidst, det er snart, det er jul.
Den 19. december, det er slet ikke til at forstå. Synes ikke det er mange dage siden vi sad og snakkede om hvad vi skulle have med i julevinduet og hvilken farve gavepapir og bånd vi skulle vælge.
Nu er der fire dage tilbage, og kunderne er så småt ved at være igennem listerne med juleønsker. Vi har de sidste uger pakket rigtig mange fine pakker ind, så de nu bare ligger og venter på, at komme ind under de mange familiers flot pyntede juletræer.
Massevis af julekjoler og fine skjorter er solgt i butikken og på nettet, og lidt ekstra glimmer hårpynt er røget med i posen.
Sengetøj, undertøj og nattøj. Morgenkåber og badetøj. Fine hæklede Sebra sager, dukkesenge fra Smallstuff samt den elskede mini Fjällräv har fået guldpapir og store sløjfer.

Det har været en dejlig måned indtil nu, der har været travlt, men ikke mere end vi har haft tid til at hyggesnakke med vores søde kunder. Der er bare altid en ganske særlig stemning når der er juletravlt, uanset om der er lidt kø og listerne er lange og ønskerne store. Folk er smilende og glade og humøret højt.

Vi vil herfra Hoppeloppe ønske alle vores kunder i butikken samt på nettet en rigtig glædelig jul og et godt og lykkebringende nytår.

De varmeste julehilsner fra Tina, Anne, Signe og Jane

Hollys test

Nu er der efterhånden gået noget tid, og vores frivillige testere har fået afprøvet deres produkter fra Hollys. Vi siger mange tak for hjælpen :)
Her er hvad de skrev:

Olivia
Så modtog vi det flotte tøj fra Hollys, en pink body med lilla/pink og hvide kløvere og et par flot dyblilla velourbukser.
Jeg startede med at vaske sættet inden det blev taget i brug, farverne er stadig flotte og velouren blød efter 1. vask.
Bodyen har en god pasform, sidder godt til uden at være stram og er alderssvarende i størrelsen - der er en fin detalje med helt glatte lilla trykknapper forneden. Jeg elsker Hollys for deres halslukning foroven som gør den nem at få af og på og ingen irriterende trykknapper ved skulder.
Velourbukserne er dejlig bløde og har et flot broderi bagpå. De er en anelse til den lange side til Olivia men jeg tror egentlig hun bare ikke helt er lang nok til en str 74 i bukser endnu. Min eneste anke ved bukserne er at de løse i elastikken i taljen hvilket gør at de nemt glider ned på hende - her kunne man forbedre dem men en elastik der kunne indstilles til at passe slanke babyer også. Alt i alt synes jeg at Hollys sættet er lækkert og lækre farver til en babypige.

 
Villads
Så har vi haft sengetøjet i et par uger og som lovet får I en lille tilbagemelding fra os!

Det var med stor begejstring og forventning(Nok mest fra moderen), at pakke Holly's sengetøjet ud. Designet er superfedt med nogle rigtig fede farver, lige efter min smag.
Vi har haft det vasket en 3-4 gange og farven holder rigtig godt, men jeg synes desværre ikke det er særlig blødt. Det er lidt som om der er en slags "coating" på som man ikke rigtig kan vaske af. Det bliver nok blødere med tiden, men det synes jeg bare det skal være fra starten af.
Derudover kunne jeg godt savne lynlås eller trykknapper til at lukke betrækket med.

Men fede farver og designet er også altid et hit her i hjemmet.

Vi har den vildeste puttetrold herhjemme, så når han kommer hjem fra vuggestue, bliver dynen taget med ind i stuen og så bliver der puttet.
Det er en fin lille pose sengetøjet kommer i, og den kan jo bruges til alverdens ting :-)


Mange hilsner fra Villads & Kathrine :-)



Så lækkert at se de fine anmeldelser og billeder, og super fedt at I har givet så konstruktiv kritik, det er jo det vi kan bruge til noget :)
 
 

onsdag den 14. november 2012

Katvig Classic konkurrence

På det sidste har vi haft rigtig travlt i Loppen, vi har fået masser af nye julevarer hjem, fra mange af vores mærker, f.eks. har Noa Noa og miniature leveret alt hvad pigerne kan begære af tyl og skønne kjoler og cardigans. Little Pieces har lavet de skønneste leggins i sølv og en yndig julekjole der matcher samt tyl nederdele og fine bluser.
Danefæ har smidt et par nye seje drenge bluser på gaden, samt to lækre nye farver i deres velour bukser - grøn og kongeblå.

Men nok den største nyhed lander i butikken i skrivende stund. Katvig Classic.
En spændende relancering, som vi har ventet spændt på de seneste dage.
Nogle af de aller fedeste og mest populære styles og farver gennem tiden, kommer nu til os igen. Denne gang er der tale om en basiskollektion, med masser af striber og æbler, som vi altid vil være lagerførende på. Kollektionen er som altid bæredygtig og skabt med stor hensynstagen til miljøet, desuden er den GOTS certificeret, så der er tænkt på vores børn i mere end én forstand.
Der er virkelig tale om et glædeligt gensyn, og for at fejre det, har vi i samarbejde med Katvig lavet en konkurrence, hvor vi udlodder henholdsvis et sæt dreng og et sæt pigetøj til to heldige vindere.


For at deltage, skal du fortælle os hvad der er din favorit i den nye kollektion, desuden skal du svare på et enkelt spørgsmål - Hvor mange farver findes de nye Katvig velour bukser i?
Svaret finder du ved at kigge nærmere på linket. Katvig classic
Konkurrencen løber frem til onsdag d. 21. november kl 12.00, hvor de to heldige vindere trækkes. 
Vinderne vil blive offentliggjort her på bloggen, samt på vores facebook side, husk nu endelig at dele linket på facebook med os.
Skriv dit svar her på bloggen.

mandag den 8. oktober 2012

Fjällräven konkurrencen er slut

Vi har nu trukket en heldig vinder af vores konkurrence. Vi ønsker et kæmpe stort tillykke til en Krudtugle ved navn Julius og hans mor Marie Louise :) http://krudtuglenjulius.blogspot.dk/ Glæder os til at høre fra dig på jane@hoppeloppe.dk med ønske om farve og en adresse, så vi kan sende den fine taske afsted til den lille mand.
Rigtig god mandag til Jer alle, hos os  i Loppen, er dagen indtil videre blevet brugt på at pakke massevis af pakker til vores skønne kunder på nettet, og i butikken har vi været ved at finde det helt rigtige papir og bånd til JUL, jep det er sandt, lige om lidt er det nu det er nu!


tirsdag den 2. oktober 2012

Nogen frivillige?

Godaften allesammen,
I samarbejde med Hollys søger vi to piger og to drenge til at teste nogle varer for os. For at deltage skal I være villige til at afprøve produktet og herefter lave en anmeldelse til os og Hollys. Vi vil bl.a. gerne høre lidt om Jeres mening om kvalitet, pasform, design, produktet i daglig brug, vask eller hvad I ellers kan finde på. Desuden skal I maile os 3-5 billeder af Jeres barn og produktet.

Er det noget for Jer så mail til jane@hoppeloppe.dk

Vi søger børn i følgende køn og størrelser:
Pige str 74-80
Dreng str 74-80
Pige str 98
Dreng med junior dyne :)

De udvalgte vil blive kontaktet pr mail senest tirsdag d. 9. oktober, yderligere info vil også følge til de udvalgte til den tid:)

Rigtig god tirsdag til Jer alle, og husk der er masser af fine nyheder fra flere af vores mærker på shoppen, og i udsalgskategorien er der stadig masser af muligheder for at gøre et kup med op til 60% at spare.





mandag den 24. september 2012

Give away

24. september - kun 3. måneder til jul; Det må da være en perfekt anledning til at forære en lille stor nyhed væk. Vi kan nemlig med stor begejstring præsentere vores lille ny yndling Fjällräven Mini.
Fjällräven mini er, ud over den har en enormt høj nuttethedsfaktor, super praktisk, både til hverdagen i institution, men også til fritid og leg. Den skønne taske er en af de retro produkter der bare er kommet for at blive, og stort set umulig at slide op.
Fordi der i Hoppeloppe, ikke findes noget der hedder nok er nok, har vi valgt at gå all-in og tage tasken hjem i ikke mindre end 13 skønne farver, eneste problemstilling kan være, det er super svært at vælge:)

For at deltage i vores give away med den fine Fjällräv, skal du, hvis du ikke allerede er det, tilmelde dig som fast læser på bloggen og skrive i kommentarfeltet, hvilken farve der er din yndlingsfarve, dette giver dig 1 lod 

Vil du have endnu større chance for at vinde har du følgende muligheder:

Tilføj os i din blogroll, 2 lodder

Del vores link på din blog eller på Facebook, 3 lodder.(Link ligger også på vores Facebook gruppe)

Give awayen løber frem til d.8. oktober, hvor vi trækker den heldige vinder... 


Uhh lækre dåser

Mindre kan ikke gøre det, se bare hvordan norske Blafre har gjort det igen, skønne skønne detaljer og fine farver.
Cirkustemaet med heste, bomstærke mænd og ikke mindst de små søde mus, som sætter prikken over i'et. Elsker dem! Dåserne er perfekte i stuen, badeværelset, køkkenet og selvfølgelig på prinsesseværelset. til pynt, krimskrams, hårdimser og hemmeligheder. Eneste problem er at bestemme sig. I butikken har vi dem overalt, på hylder i udstillingen og vindueskarmen hvor de møde mange beundrende blikke. Vi har også stadig de populære ugler og andre fine dyr.
Vi har også fået nye forsyninger hjem af deres baby sengesæt i lækkert økologisk bomuld. Pt kan de nye æsker kun fås i butikken, men kommer inden længe på shoppen:)


fredag den 31. august 2012

Vinder af vores Katvig konkurrence...

Så er klokken passeret 12.00 og vinderen er udtrukket. Interessen har været helt enorm for at vinde det lækre Kavig overtøj.

Den heldige vinder er udtrukket blandt de mange svar vi har fået på mail og her på bloggen:

Tillykke til Lone Brogaard, som har ønsket sig et todelt pige skisæt. Lone er kontaktet direkte via mail.

Ha' en rigtig dejlig weekend:)



mandag den 27. august 2012

Katvig konkurrence - vind vinterovertøj

Denne vinter kan du få fingrene i et sæt af Katvigs lækre recycled Outerwear. Outerwearlinien er fremstillet af noget så specielt som plastikflasker - Jep den er god nok og helt genialt, super lækkert vintertøj hvor der er tænkt på miljøet ud over det sædvanlige.

Serien er gennemtestet, både af Katvig selv, men også af dem, der virkelig ved hvad det drejer sig om, børn og forældre. Sidste år havde vi faktisk en Hoppeloppe kunde med i testpanelet:)

Kollektionen består af flyverdragter i junior og babymodel, samt to-delt skisæt. Så mange fede detaljer og gennemført lækkert design. Tøjet er fuldt funktionelt med vandsøjletryk på 10.000 mm, og er klar til leg i både kulde og vand.

For at deltage i konkurrencen skal du gætte hvor mange plastik flasker der går på et stykke overtøj fra Outerwear serien. Svaret kan du finde ved at klikke på nedenstående link.

http://www.youtube.com/watch?v=HVrGA4X1ZEM

Svaret skal skrives under kommentarer, sammen med navn og mail samt ønske om sæt eller flyverdragt model samt størrelse og køn.

Konkurrencen slutter fredag kl 12.00, resultatet kan ses her samt på vores facebook side.




onsdag den 15. august 2012

Mor er den bedste i verden

Og derfor har hun da ikke snydes for en ny lækker jakke til efterår og vinter. Danefæ er netop nu ved at levere deres lækre AW12 kollektion. Der er kommet masser af nyt til både baby og junior, meget helt op størrelse 12 år. Og i dag midt i 25 graders varme (læs 35 i butikken, sådan føltes det ihvertfald) kom første drop af deres vinter overtøj ind ad døren. Denne sending var spækket med lækre pige jakker i str 1 til 12 år, samt jakker til mor både i regn og vinter modeller. Prikker og striber, fedt kontrast foer og tøsede lynlåse. Der er bestemt ikke sparet på detaljerne. Så der er rig mulighed for at få mor og datter til at tage sig godt ud i lækker og samtidig fuldt ud funktionelt overtøj - ren win/win :)

fredag den 10. august 2012

Ikea møder Hollys og lidt maling



Nogen mennesker har det bare i sig... En af dem er en af vores skønne kunder, som bare er velsignet af en kreativitet, som vi andre slet ikke har i os, og heller ikke den tålmodighed det kræver at føre den ud i livet. VI har længe snakket om hvad vi skulle gøre ved vores grimme gamle Ikea skammel, men ingen af os har haft mod på at gå i krig med bæstet, men se nu bare hvordan det gik, da vi satte Stine på sagen.
Vi er lykkelige for resultatet, døm selv:



AW12

Hold nu helt op, det er slet ikke til at forstå, hver eneste dag kommer der nye varer, og hver gang en ny kasse bliver lukket op siger vi; Neeeeeje, og ihhhh og åhhhh. Begejstringen er bestemt til at få øje på. Der er så  mange skønne nyheder, og allerede nu er der godt gang i salget. Mange mangler nyt til skole-, børnehave- eller dagplejestart, mens andre gerne vil sikre sig en af de lækre anorakker eller flyverdragter, som netop er landet i butikken fra Miniature og Reima.
Jeg vil ikke trætte Jer med at remse alle mærker med nye varer op, blot sige, hold da op der er meget lækkert.




Ellers er tiden de sidste par uger, ud over ferie :) gået med at få flyttet lidt om i butikken, og mandag havde vi endda besøg af Noa Noa, som lavede det fedeste vindue til os, skønt med nye kreative tanker og inspiration.

Næste gang vi skal ha' lavet vindue, får vi besøg af et helt andet mærke, vil ikke endnu afsløre hvem der kommer forbi og laver oplæg, men I er velkommen til at give et bud...


Sebra


Hæklede rangler, dukker og tæpper. Grafisk retro print. Metalkasser og melamin. Lilla og petrol. Egentlig ikke særlig avanceret, men hold op hvor det virker. Vi har fået nye varer fra Sebra, og vi elsker det. Sebra kan bare noget med at lave tingene gennemførte med forholdsvis enkle kneb, nogle af deres designs har kørt i flere sæsoner og er stadig lige populære, ugler og racerbiler er bare i høj kurs. En af de ting vi synes er så fede ved Sebra er, at de appellerer til både børn og voksne. det enkle stilrene design med et barnligt islæt fanger bare, og allerede nu har mange børn været henne og kramme elefanter og dukker, og forældrene er ligeledes begejstrede. Tag et kig på nyhederne her, som i virkeligheden bare tager sig endnu bedre ud.

tirsdag den 24. juli 2012

Ting - Det er svært at leve uden til Baby

Pusletasken til Mor og Baby. Lækker rummelig taske i ægte skind, kan bruges akkurat som en alm pusletaske med masser af rum og funktioner, samtidig med det er en lækker dametaske til dem der aldrig kan få nok plads til bleer, sutter, pung, solbriller, nøgler, telefon, skiftetøj og make-up (kunne blive ved længe endnu). Tasken er lavet af Smallstuff, og vi må sige vi er meget begejstrede.

Sophie Giraf, fra Vulli, en fantastisk fransk opfindelse, som de små elsker. Du kan med god samvittighed give den til dit barn, da den på ingen måde indeholder skadelige stoffer. Sophie og de andre produkter er lavet i hevea gummi, og er konstrueret på en måde der stimulerer alle barnets sanser, en super god følgesvend de første år.

Sidst men ikke mindst; Hollys, de har som så mange gange før lavet de skønneste dragter, bodyer og stofbleer med deres kløverprint, som vi elsker. Denne gang i de lækreste lilla nuancer til pigerne og mint og turkis til drengene, ganske enkelt ikke nemme at leve uden :)




Til de skønne tøser

Det er ingen sag at klæde sig som en yndig prinsesse eller en sej tøs, med alle de skønne nyheder vi dagligt modtager, og det bedste af det hele - Der er meget mere på vej, om man er til Aya Naya, Little Pieces, Noa Noa Miniature, eller Mini Nümph, er der mange muligheder allerede nu. Farverne er fortrinsvis støvede lilla og rosa nuancer, fra de helt lyse pudderfarver til mørk blomme. Desuden er den gule farve også med igen, og naturligvis sort, grå og brun. Vores tøj er selvfølgelig købt ind så der kan mixes og matches indenfor hvert enkelt mærke, men mange af mærkerne er også gode på tværs, f.eks er vi ret vilde med Ugle sweat kjolen i grå fra Mini Nümph, sat sammen med de flotte gule leggins fra Little Pieces.

På den måde kan man få et lækkert sæt til en rigtig god pris. Fra little pieces har vi desuden et kæmpe udvalg af skønne accesories til at gøre sættet ekstra sejt.

Aya Naya, har virkelig også lavet en skøn kollektion dette efterår, første drop er landet, synes billederne taler for sig selv. Her både til baby og de store piger.


mandag den 16. juli 2012

Nyheder

I disse dage vælter vandet ned og sommeren er svær at få øje på, samtidig vælter efterårsvarerne ind. Vi har bl.a. modtaget disse skønne nyheder fra Kulör, og meget mere er på vej. Tag et kig ind på hjemmesiden og se mere, også søstermærket Mini Nümph er på trapperne.



Også Noa Noa Miniature har leveret deres første drop til både baby og junior. Vi fører nu Noa Noa fra størrelse 3 mdr og helt op til str 10 år. Denne første levering er virkelig skøn, utrolig yndig, men samtidig fuldt funktionel, og som altid er der mulighed for at mixe og matche med tidligere kollektioner.



søndag den 8. juli 2012

Barselskurve

Vi har lavet nogle super fine barselskurve i butikken. På den måde kan det lade sig gøre at få en rigtig fin barselsgave uden at man behøver at styrte forvirret rundt og lede febrilsk efter et matchende sæt og evt en lille bamse eller lignende, Kurvene findes til både piger og drenge, i flere farver og prisniveauer, ofte med en heldragt, strømper og lidt legetøj fra Vulli eller smallstuff. Man er naturligvis også velkommen til at ringe og forudbestille en kurv ud fra specielle ønsker om indhold og pris, til senere afhentning. Lidt som en sammenplantning i blomsterbutikken, bare i bomuld... Gaven er fint pakket ind i celofan og silkepapir, så den er lige til at snuppe under armen når der skal besøges baby. Med barselskurvene, er det så enkelt at selv manden kan sendes afsted :) Vi er naturligvis også stadig behjælpelige som vi plejer med at finde et skønt sæt og pakke det hele festligt ind. Men vi synes kurvene er god inspiration, og så pynter de så flot i butikken.

Sneak peek på Småfolk

Så har vi igen været ude at shoppe, Denne gang hos Småfolk. Vi har taget lidt billeder af de skønne skønne ting, der er på vej. Disse styles lander i butikken i oktober og november 2012. Der ud over er der også et enkelt billede af forårs overtøjet forår '13. Vi er meget begejstrede for de skønne farver. Se bare det fine sengetøj med farvet bund og multifarvede æbler. Desuden kommer der en ny flot farvekombination i håndklæder, badekåber og frotté. Til pigerne lilla/rød og til drengene turkis/brun. Ta' et kig på de flotte farver, vi glæder os allerede. Men inden da, kommer der naturligvis også en levering i august med fine sensommer og efterårsvarer, så hold øje med bloggen, nyhedsbrevet og Facebook, eller slå et slag forbi shoppen og hold øje med nyhederne.

mandag den 2. juli 2012

Og vinderen er.....

Så er vinderen fundet af vores første give away her på Hoppeloppe.blogspot.dk.
Inden vi afslører hvem den heldige er, vil vi gerne lige sige tak til alle der har deltaget, samt tak for de mange positive tilbagemeldinger.

Er det ikke dig der render med sengetøjet, men bare ikke kan leve uden, kan du finde det .
her
Vi kan med stor glæde ønske kæmpe tillykke til Julie fra Julies kreahule :), Så Julie, send os endelig en mail med ønske om hvilken farve sengesæt vi skal sende afsted til dig.
Rigtig god mandag aften til jer alle, og rigtig god uge.

tirsdag den 26. juni 2012

Æbler, Vikinger og Aber

Hos Hoppeloppe er vi tre kvinder i vores bedste alder. Tilsammen har vi 6 skønne unger i alderen 1 til 8 år. De er naturligvis alle underlagt vores store passion for lækkert børnetøj, og fungerer til tider som små omvandrende reklamesøjler :) Til fastelavn i år, ville en kammerat i børnehaven klædes ud som min søn... i Ej Sikke Lej tøj :D
Forleden dag lå min selv samme søn, Noah, 5 år og filosoferede over tilværelsen under sofabordet efter en lang dag i børneren.... Lige i øjeblikket er han meget optaget af valget af skoletaske, til han starter på sit nye skolehold efter ferien. Vi har været alt omkring, Lego police, Lego Ninjago, Angry Birds og sågar en krokodille trolley, men men men, vinderen er blevet Småfolks skoletaske samt penalhus (det store naturligvis) i navy med blå æbler. Begrundelsen er enkel; Det er den eneste taske der matcher hans badebukser og sengetøj. Efter en tænkepause over alle disse matchende æbler udbryder han; I er da i grunden ret vilde med vikinger, æbler og aber nede i butikken, og det passer jo perfekt, for det er jeg også! (I wonder why?!?)
Der er ihvertfald ingen tvivl om, at han sværger til Småfolks æble og dyreprint, samt Danefæs seje vikinger. Meget modebevidst barn, ingen tvivl om det, og moren elsker det :)

mandag den 25. juni 2012

Hvad synes I?

Kender i det hollandske mærke Retour? Et super fint mærke, som laver tøj til børn og teens i alderen 2-16 år. Vi har taget et par billeder fra kollektionen, og kunne godt tænke os at høre Jeres mening om mærket. Prisniveauet ligger lidt over middel. Jeans koster fra 399,- - 499,- og t-shirts ligger til omkring 269,- Kvalitet og design er efter vores mening super lækkert, især på jeansene er de skarpe, men hvad siger I? er det et mærke I kunne finde på at købe, og i såfald til hvilket køn og alder? Synes I det minder for meget om vores andre mærker, f.eks Levis, Kulör og Petrol? Sidst men ikke mindst, er der andre mærker I ellers kunne tænke Jer at se i butikken i fremtiden?

Det var mange spørgsmål, det er vi godt klar over, men vi lever trods alt af vores kunder, og derfor er det vigtigt for os at høre Jeres meninger om den slags.



fredag den 22. juni 2012

Fodbold EM

Selvom, det er slut for Danmark ved EM, er der stadig mulighed for at få fat på en af de fine fodbold t-shirts fra Småfolk eller Danefæ

Latenight med hjemmebag


Det er da ingen sag at have Loppetjansen fra 9.00 til 23.00, når solen skinner, udsalget er skudt i gang, kunderne er glade og uventet hjemmebag dukker op :) Ingen forstår da at forkæle som Mor, og når hun pludselig træder ind ad døren med nybagt rabarber tærte og kaffekurv, er der glæde i Loppebiksen.

mandag den 18. juni 2012

Spar20bogen

Er der nogen af Jer der kender Spar20bogen? Havde I den måske sidste år, eller endnu bedre; I har fået fingre i et af de flotte eksemplarer i år. Hvis du sidder spejlblank og tænker, hvad fabler de nu om, lopperne, giver vi gerne en uddybende forklaring...
Spar20bogen, består i alt sin enkelthed af en bog med 60 butikker, som alle giver 20% på et enkelt køb. Butikkerne er nogenlunde fordelt ligeligt mellem Silkeborg og Viborg.
Alle butikker i bogen har en side, med plads til dato og stempel, når så man beslutter sig for at bruge bogen i en butik, tager man bogen med og får 20% på hele købet, denne ene gang, gælder dog ikke nedsatte varer. Det kan man så gøre i alle 60 butikker, én gang pr butik, i perioden 15. maj 2012 til 15. maj 2013. Bogen kan købes bl.a. hos os, i Hoppeloppe, men man skal skynde sig, der findes kun knap 2000 bøger, fordelt på de medvirkende butikker. Prisen er 250,-, men de er skam også godt givet ud, hvis man tænker på 20% på f.eks vintertøj og sko, julegave indkøb i Legekæden, eller en ny cykel eller briller. Der er masser af muligheder for indkøb til hele familien. Så kig forbi, og få fingre i et eksemplar af bogen, før din nabo :)

Give away

Så sætter vi for alvor igang på Hoppeloppe bloggen, og da vi har så meget at fejre, vil vi gerne gøre med en GIVE AWAY. Vi har nemlig flere nyheder på tapetet end vores nye blog....

Vi har også fået en sprit ny gammel nyhed i butikken, eller rettere, den er lige på trapperne, der går nemlig lige nogle dage endnu før den lander i butikken. 
Det helt fantastiske Sove Trine Sengetøj fra Night and Day, måske nogen af jer kan huske det fra jeres egen barndom :)
Vi får det i fire fantastiske farver blå, brun, gul og lilla. Sættet fås i baby, junior og voksen og  er øko-tex 100 certificeret.

For at deltage i vores give away med det skønne sengetøj, skal man tilmelde sig som fast læser på bloggen, vil du have endnu større chance for at vinde, skal du udover at tilmelde dig vores læserskare, tilføje os i din blogroll, på den måde får du tre ekstra lodder. Give awayen løber frem til d.2. juli, hvor vi trækker den heldige vinder... 







onsdag den 13. juni 2012

UDSALG

Så er starten gået til vores store sommer udsalg. I første omgang kun på nettet, Hoppeloppe.dk, men er du fra Silkeborg eller omegn, er du naturligvis velkommen til at vælge afhentning i butikken. Håber vi ses :)

mandag den 11. juni 2012

Så sker det snart!

Så er der snart en spændende nyhed på shoppen.... og selvfølgelig bliver den en del af en give away herinde, så I kan godt glæde jer, Vi trækker lod blandt alle vores faste læsere. Så for Jer der ikke allerede er tilmeldt, skynd Jer, og del endelig vores blog med andre, det giver et ekstra lod i puljen :)

torsdag den 31. maj 2012

Sommer, Sommer, Sommer

Hos Hoppeloppe tror vi på sommeren. Vi er slet ikke i tvivl om, at den sidste uges fantastiske vejr, bare var en lille teaser for, hvad der lurer forude... Derfor bugner butikken og hjemmesiden også af lækkert, badetøj, håndklæder og morgenkåber, så vores lækre tumlinger kan være topklar til en dukkert og en dag på stranden, med den bedst mulige beskyttelse, takket være UV filtre som findes i både badedragter og bukser, samt solhatte, heldragter og todelte bluser og bukser. Vi synes opfindelsen er genial, og sparer mange poder for røde skuldre hen over sommeren. Badetøjet med filter i findes fra Danefæ, Ej Sikke Lej, Småfolk og Katvig.


Vi ææææælsker sommeren, og ved den venter lige om hjørnet!

Godnat og sov godt!



Vi har netop modtaget det nye super lækre sengetøj fra Katvig. Som altid er barometeret helt i top når det kommer til design og kvalitet. farverne er fantistiske, hvad enten man er til den brune retro eller det mere farverige. Fås i størrelserne; baby, junior, voksen samt voksen ekstra længde. Desuden har vi igen fået de fine soveposer til de små, så dynen bliver hvor den skal :)

onsdag den 30. maj 2012

Velkommen

Vi er glade for at byde Jer indenfor på vores helt nye blog! Vi har hos Hoppeloppe besluttet os for, at vi gerne vil invitere alle, der har lyst, indenfor i butikken og vores lille univers. I vil få mulighed for at komme lidt bagom facaden hos Hoppeloppe.dk.
Vi vil her på bloggen skrive masser af indlæg og lægge billeder ind, af alt fra små sjove ting fra hverdagen, nye varer i butikken. Sneak peeks fra kommende kollektioner, give aways, happenings med meget mere. Vi tænker denne blog som en udbygning af vores Facebook side, hvor man også stadig vil kunne følge os.
Her på bloggen vil der være mulighed for længere og lidt mere uddybende indslag. Desuden glæder vi os rigtig meget til at høre Jeres mening om forskellige emner, om tøjmærker og løst og fast. Har I særlige ønsker eller ideer til bloggen er I naturligvis også meget velkomne:)

Om Hoppeloppe.dk; Den fysiske del af Hoppeloppe holder til på Søndergade 18 i Silkeborg, hvor du til dagligt kan møde os. Vi fører et bredt udvalg af de aller bedste mærker indenfor børnetøj/sko samt tilbehør. Vi fører bl.a. Katvig, Småfolk, Angulus, Noa Noa Miniature, Levis, petrol, Kulör, Mini Nümph, Pom Pom, Danefæ, Holly's, Arauto Rap, Little Pieces og mange andre.