onsdag den 19. december 2012

Hollys test

Nu er der efterhånden gået noget tid, og vores frivillige testere har fået afprøvet deres produkter fra Hollys. Vi siger mange tak for hjælpen :)
Her er hvad de skrev:

Olivia
Så modtog vi det flotte tøj fra Hollys, en pink body med lilla/pink og hvide kløvere og et par flot dyblilla velourbukser.
Jeg startede med at vaske sættet inden det blev taget i brug, farverne er stadig flotte og velouren blød efter 1. vask.
Bodyen har en god pasform, sidder godt til uden at være stram og er alderssvarende i størrelsen - der er en fin detalje med helt glatte lilla trykknapper forneden. Jeg elsker Hollys for deres halslukning foroven som gør den nem at få af og på og ingen irriterende trykknapper ved skulder.
Velourbukserne er dejlig bløde og har et flot broderi bagpå. De er en anelse til den lange side til Olivia men jeg tror egentlig hun bare ikke helt er lang nok til en str 74 i bukser endnu. Min eneste anke ved bukserne er at de løse i elastikken i taljen hvilket gør at de nemt glider ned på hende - her kunne man forbedre dem men en elastik der kunne indstilles til at passe slanke babyer også. Alt i alt synes jeg at Hollys sættet er lækkert og lækre farver til en babypige.

 
Villads
Så har vi haft sengetøjet i et par uger og som lovet får I en lille tilbagemelding fra os!

Det var med stor begejstring og forventning(Nok mest fra moderen), at pakke Holly's sengetøjet ud. Designet er superfedt med nogle rigtig fede farver, lige efter min smag.
Vi har haft det vasket en 3-4 gange og farven holder rigtig godt, men jeg synes desværre ikke det er særlig blødt. Det er lidt som om der er en slags "coating" på som man ikke rigtig kan vaske af. Det bliver nok blødere med tiden, men det synes jeg bare det skal være fra starten af.
Derudover kunne jeg godt savne lynlås eller trykknapper til at lukke betrækket med.

Men fede farver og designet er også altid et hit her i hjemmet.

Vi har den vildeste puttetrold herhjemme, så når han kommer hjem fra vuggestue, bliver dynen taget med ind i stuen og så bliver der puttet.
Det er en fin lille pose sengetøjet kommer i, og den kan jo bruges til alverdens ting :-)


Mange hilsner fra Villads & Kathrine :-)



Så lækkert at se de fine anmeldelser og billeder, og super fedt at I har givet så konstruktiv kritik, det er jo det vi kan bruge til noget :)
 
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar